I de fire NORA-lande har især de små landsbyer og bygder svært ved at fastholde indbyggerne, og oplever derfor en stor fraflytning fra yderkantsområderne til de større byer.

Derfor blev der på NORA-konferencen sat fokus på, hvordan man kan gøre de små landsbyer og bygder mere attraktive for at imødegå den negative udvikling.

Et af budene på en løsning blev fremført af den norske forsker Lindis Sloan fra KUN (Center for Kundskab og Ligestilling).

”For at skabe levende og funktionsdygtige lokalsamfund, så må enhver landsby have mindst et bøssepar og en grafisk designer…”

Sådan sluttede Lindis Sloan sit oplæg af med et smil. Bag den humoristiske formulering lå der dog en vigtig pointe – nemlig at mangfoldighed er utroligt vigtigt for at skabe et levende samfund, der kan tiltrække nye indbyggere – især unge kvinder, som er den befolkningsgruppe, der er mest ivrig for at komme væk fra landsbylivet.

Kvinderne flytter og ungkarlene bliver

På konferencen blev der præsenteret det nyest tilgængelige datamateriale om den demografiske udvikling i Nordatlanten, og fælles for alle landene er, at det især er kvinder, som forlader yderkantsområderne. Mange steder i NORA-regionen er der kun 90 kvinder pr. 100 mænd.

Lindis Sloan var netop blevet inviteret til NORA-konferencen for at holde oplæg om de kønsmæssige perspektiver ved den demografiske udvikling under titlen ”It’s all about gender…”.

Hun har siden 2003 arbejdet med forskning indenfor området, hvor hun blandt andet har været med til at foretage en undersøgelse i den norske yderkantskommune Herøy i 2008, der havde til hensigt at undersøge, hvorfor kvinder i så høj grad rejser til de større byer, hvorfor de ikke kommer tilbage og ikke mindst, hvordan denne udvikling kan vendes.

En af de vigtigste grunde viste sig at være oplevelsen af manglende ligestilling. Traditionelle og gammeldages kønsmønstre, som ofte kendetegner perifere kommuner, afskrækker kvinderne, som derfor søger mod byerne. Opfattelsen af landsbylivet, har altså meget at gøre med, hvor man vælger at bosætte sig.

”Mænd synes det er spændende at fiske, jage og så videre. Kvinder vil hellere have et mere socialt miljø, hvor der er større muligheder for uddannelse og kultur”, fortalte Lindis Sloan.

Mange små landsbyer og afsidesliggende regioner appellerer mere til mænd, hvilket medfører at man ser mange såkaldte ’bachelor-regioner’, hvor der er en stærk overvægt af ungkarle, som bor og arbejder uden familie.

Kvinderne vil nemlig gerne have flere kulturelle tilbud, mangfoldighed og bedre muligheder for arbejde og inddragelse i samfundsstyringen.

Den dag et et bøssepar og en grafisk designer vælger at bosætte sig i landsbyen, så er den nået et godt stykke på vej mod den mangfoldighed, åbenhed og tolerance, som er en forudsætning for at skabe et samfund, der kan tiltrække nye, veluddannede indbyggere – men det er ikke nok.

Kvinder gider ikke store maskiner  

Mangel på uddannelses- og jobmuligheder er nemlig også en af de allervigtigste grunde til, at kvinder flytter og ikke vender tilbage.

Der mangler simpelthen erhverv, som tiltaler og kan udfordre kvinderne.

Ofte bliver der satset på store bygge- og anlægsprojekter i mange yderkantsområder for at skabe økonomisk vækst, for eksempel indenfor mine- og olieindustrien og indenfor transportsektoren.

Disse projekter er meget vigtige og centrale for at udvikle økonomien og dermed også for at tiltrække flere mennesker til at bosætte sig.

Projekterne kan dog ikke stå alene, da de jobmuligheder, der følger med sådanne largescale-projekter, primært er ’mandejobs’.

Seniorforskeren Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio var inde på dette i sit bidrag til konferencen, hvor han så et problem i, at de politiske og erhvervsmæssige satsninger i yderkantsområder ofte udelukkende henvender sig til mænd.

”Kvinder gider ikke arbejde med store maskiner”, som Rasmus Ole Rasmussen udtrykte det under sit bidrag til konferencen.

Rasmus Ole Rasmussen har netop været med til at lave en rapport om den demografiske situation i Nordatlanten til den kommende OEDC-analyse, som NORA netop er i færd med at lave.

I denne rapport konkluderes det også, at det underskud af kvinder, som mange yderkantsområder oplever, hænger nært sammen med områdets erhvervsstruktur:

”The very extreme female deficit areas are usually those connected to highly specialized male activities, previously fisheries, agriculture, forestry and mining, but also activities related to military installations”.

Hvis arbejdspladserne primært er henvendt til mænd, så bliver kvinderne (og også bøsserne og de grafiske designere) altså væk!

En af løsningerne på de demografiske udfordringer, som Nordatlanten står over for, er derfor at satse på udviklingen af det offentlige system, forskningsprojekter, kreativ industri osv., som kan være med til at skabe flere og mere mangfoldige jobmuligheder.

Du kan læse meget mere om de kønsmæssige perspektiver på demografi på KUNs hjemmeside: http://www.kun.nl.no/

Du kan også se de slides som henholdsvis Lindis Sloan og Rasmus Ole Rasmussen brugte under deres oplæg til konferencen under banneret Demographic Challengeges på forsiden.