Følg NORA på facebook for at få vores seneste anbefalinger om regionale nyheder og arrangementer 

Hovedside  » 

Eventyrligt samarbejde

Sagn og eventyr om islandske elver og norske eventyrskove er omdrejningspunktet i et regionalt samarbejdsprojekt, som siden midten af 2007 er blevet gennemført med støtte fra bl.a. NORA.  Det er Borgafjordur på Island og Bø kommune i Norge, som i det forløbne år har etableret ikke mindre end et eventyrligt samarbejde, hvor man formidler hinandens lokale eventyr og sagn til besøgende.<?xml:namespace prefix = o ns = \"urn:schemas-microsoft-com:office:office\" />

Projektet ”Sagn over havet” er et regionalt samarbejde mellem Bø kommune, Museum Nord og Bø Museum i Norge og museet Kjarvalsstofa i Borgafjordur på Østisland. Den overordnede målsætning er at formidle viden om de regionale sagn og eventyr på tværs af landegrænserne. De konkrete aktiviteter omfatter blandt andet anlægningen af en eventyrskov i Borgafjordur og etableringen af en udstilling på Bø museum.

Udstillingen på museet i Bø hedder Elvebjerget, og her kan man bl.a. høre elversang og oversatte islandske fortællinger om elverne. Fortællingerne bliver præsenteret på norsk, islandsk og engelsk. På Island har man bygget en eventyrskov, hvor besøgende kan lytte til norske sagn og eventyr af Regine Normann.

 

Gennem projektet ønsker initiativtagerne at skabe en kulturudveksling mellem Norge og Island, som samtidig skaber nye tilbud til turister, der besøger de samarbejdende regioner. Det er projektgruppens målsætning, at samarbejdet på sigt skal videreudvikles gennem markedsføringen af et turprogram, der bygger på lokalhistorie, dagligliv og naturoplevelser i flere nordatlantiske udkantsområder.


Print
 
leatherdyke.cc