Følg NORA på facebook for at få vores seneste anbefalinger om regionale nyheder og arrangementer 

Hovedside  » 

Kan robotter også levere velfærd?

Kan maskiner erstatte mennesker som leverandører af offentlige serviceydelser? Det er et af de spørgsmål, der vil blive behandlet på NORA REGION CONFERENCE 2012. Forud for konferencen har NORA sat en af oplægsholderne – den færøske filosof Jógvan D. Hansen – stævne til en snak om de etiske spørgsmål ved brug af robotteknologi i sundhedsplejen. 

Udgifterne i sundhedssektoren vokser, bl.a. fordi vi bliver flere og flere ældre. Derfor vil fremtiden med stor sandsynlighed byde på en mangel på professionelt personale til de forskellige offentlige- og velfærdsydelser. I NORA-regionen, som er præget af mange tyndt befolkede områder, vil det imidlertid blive særligt vanskeligt at opretholde det offentlige serviceniveau. Her vil en mulig løsning måske være at finde i robotteknologien. Forskning på området er i udvikling, og teknologien er allerede en del af vores hverdag på flere områder. 

NORA har sat Jógvan D. Hansen stævne for at høre, hvilke tanker han – i forbindelse med forberedelserne af sit indlæg på NORA REGION CONFERENCE 2012 – gør sig om de etiske spørgsmål vedrørende robotteknologi. For selvom robotteknologien endnu er i sin spæde opstart, er det allerede nu, at samfundet og det politiske system må tage stilling til de etiske og legale spørgsmål. 

Ifølge Jógvan D. Hansen er det nok især i forhold til brugen af robotter i ældrepleje og som hjælpemiddel for handicappede, at de etiske spørgsmål om interaktionen mellem robot og menneske kommer i spil. Når vi kommer ind på tele-medicin, som f.eks. lægekonsultationer ved brug af fjernkommunikation, er der ikke de samme etiske problemer, fordi der fortsat er et menneske involveret, bare på en anden fysisk lokalitet. 

Robotteknologi – Science Fiction eller fremtidens arbejdere?

Et studie finansieret af bl.a. den Europæiske Kommission, opstiller en liste på seks anvendelsesområder for robotteknologi, som forudses at have den største fremtid inden for velfærdsområdet. På engelsk ser listen således ud:

  •          Smart medical capsules
  •          Robotosised surgery
  •          Intelligent prosthetics
  •          Robotised motor coordination analysis and therapy
  •          Robot-assisted mental, cognitive and social therapy
  •          Robotised patient monitoring systems 

På nogle områder er robotteknologien allerede taget i brug med succes. Når robotten fungerer som hjælpemiddel, f.eks. støvsugeren, der kan støvsuge helt selv, er der ifølge Hansen ikke de store etiske problemer. De udfører jo bare en praktisk opgave – en opgave, der kan løses teknisk. Men hvor går grænsen? Hvornår skaber robotteknologien et etisk problem? 

Der er argumenter for og imod brug af robotteknologi. Et af de stærkeste argumenter for er, at folk med nedsat førlighed, både handicappede og ældre kan forblive længere tid i hjemmet, også i yderkantsområderne, ved at introducere robotter. Jógvan D. Hansen sætter fokus på motivationen for brug af teknologien, når han spørger: 

- Hvorfor gør vi det? Er det for at skabe muligheder for at forblive hjemme? Eller er det de økonomiske overvejelser, der vejer tungest?

 Økonomi og etik

De økonomiske såvel som både geografiske og demografiske argumenter er aktuelle for NORA-regionen, når det angår brug af robotteknologi i offentlige serviceydelser i den pressede velfærdsstat. Hansen refererer til den engelske term ”Follow the Money” – følg pengene – når han med et skælmsk smil siger:

- Det er billigere at få robotter til at passe de ældre. De kører i døgndrift, har ingen fagforening, og når de er udslidte – smider vi dem ud. Modargumentet til det økonomiske er, når vi tager hensyn til empatien. Robotter har ikke empati. Ifølge denne argumentation er det mennesker, som skal tage sig af omsorgen, hvorimod robotterne kan stå for de praktiske opgaver. 

- Den etiske problemstilling omkring brug af robotteknologi bliver dog mere kompleks, når robotterne interagerer med menneskene. Problemet er delvist, hvilket mandat skal en sådan robot have? Skal den kunne tage beslutninger? For at virke optimalt skal den sandsynligvis lagre information, så at sige, lære brugerens vaner. Så er spørgsmålet, hvem ejer informationen? 

Her fortsætter Hansen med at sige, at der er en glidende overgang fra de lavpraktiske til de interaktive hjælpemidler. 

På nuværende tidspunkt findes interaktive robotter, hvor robotteknologien kan implementeres i mental, kognitiv og social terapi. Denne form for terapi er specielt velegnet til rehabilitering for autisme og demens. Just denne form for interaktion mellem menneske og robot skaber ifølge filosof Jógvan D. Hansen en central etisk problemstilling vedrørende robotteknologien. 

Robotsælen Paro

Et eksempel er robotsælen Paro, som bliver brugt rundtomkring i verden, f.eks. i Sverige, på nogle plejehjem, hvor der er demente. Paro er en sød og blød lille hvid sæl, som er programmeret til at reagere positivt, når den bliver aet og med klynken, hvis den bliver slået. 

Ifølge producenternes hjemmeside er robotter som Paro udviklet til at interagere med mennesker og at få dem til at knytte følelser til robotterne og igennem indtrykket af kærhed og komfort at give psykologiske effekter, i form af beroligelse, motivation og sociale forbedringer i relationen mellem plejepersonale og bruger. Lignende robotter er også produceret til brug i arbejdet med autistiske børn, hvor de kan lære sociale funktioner.

Paro er et fint eksempel, fordi mange af os har hørt om den og har måske set en video af den. For Hansen bliver problemstillingen:

 - Holder vi de gamle for nar, når vi overbeviser dem om, at sælen har følelser? Måske holder man dem for nar for deres egen skyld. Hvis den har en positiv effekt, er det så alligevel etisk korrekt? 

Værdighed 

Hansen understreger, at den etiske problemstilling opstår i interaktionen mellem robot og menneske. Han nævner den jødiske filosof Buber, som siger, at mennesket netop bliver formet i relation med andre. Hertil spørger og svarer Hansen: 

- Hvad nu hvis den næste er en robot? Et udfald af dette kan være, at det gør os mere afstumpede som mennesker.   

De indlysende fordele findes ifølge Hansen især på det praktiske plan. Folk kan forblive i yderkantsområderne. Det er specielt en fordel, når vi tænker på mennesker med svækket førlighed. 

Men hvordan reagerer vi som mulige brugere af robotteknologi i velfærdsydelserne – f.eks. i den personlige pleje (hygiejne): Vil du have en robot til at give dig bad?

Her kan der være andre fordele end de økonomiske. 

- Her kan robotteknologien være med til at kan værne om vores værdighed og selvstændighed. Du møder ikke robotten i supermarkedet – i modsætning til plejeren, der dagen forinden vaskede dig bag i. Ulemperne vil omvendt være, at robotten ikke har nogen empati. 

- På et abstrakt eksistentielt plan kan vi imidlertid spørge, om robotterne vil ændre vores menneskesyn? Når det er robotter, der fylder de grundlæggende behov, ændrer det os måske som mennesker? Hvis et menneske er meget ensomt, vil det så være værdigt, at det er en robot der udfører opgaverne? 

Læs nærmere om program for og tilmelding til NORA REGION CONFERENCE 2012 her. 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               


Print